The King of Pigs
Med sin første spillefilm slog Yeon Sang-ho for alvor fast, at et af Sydkoreas største animationstalenter havde gjort sin ankomst. Barndomsvennerne Kyung-Min og Chul-Yi mødes for at snakke om deres skoletid. Det er 15 år siden de sidst har set hinanden - og gensynet får snart fortidens mørke minder til at vælte frem. Minder, der stadig hjemsøger dem i deres voksne liv. 'The King of Pigs' er en barsk og brutal sag om de ar og hemmeligheder vi alle bærer rundt på. Og en allerhelvedes stærk debut.
BEMÆRK:
Før filmen vises Yeon Sang-ho’s kortfilm’ The Window’ fra 2012, baseret på instruktørens egne oplevelser i militæret. Her får en deling soldater en ny rekrut, der ikke er gjort af den helt rette støbning. Noget delingsføreren sætter sig for at ordne. På godt og ondt. Mest ondt.